Alle sæsonliggere skal huske at afregne el ved lejrchefen inden de forlader pladsen.
Det er en god ide at ringe på telefon +4564403359, for at høre om der er plads før man kommer.
Mellem kl. 12 og 14 holder vi middagslukket i receptionen. Hvis man ankommer i dette tidsrum er man velkommen at kikke rundt på pladsen i mens man venter til lejrchefen igen er tilgængelig.
Lillebælts Naturistcamping er en dejlig familieplads.
Den ligger på Svinø ved Gamborg fjord 10 km sydøst for Middelfart i naturskønne omgivelser ved skov og strand. I kan besøge os på samme måde, som I besøger enhver anden plads. På de danske naturistpladser dyrkes nøgenheden i den grad som vejret og forholdene indbyder til.
Lidt om vores faciliteter
Midt på pladsen ligger vores fælles bygning med toiletter, baderum og familie rum. I køkkenet er der diverse potter og pander som kan bruges på gaskomfurerne. Opholdsrummet er med stole, borde, tv med dvd og bøger der kan byttes med princippet giv en bog, tag en bog, derudover er der diverse spil.
Stor overdækket terrassen med borde og bænke. Grillen kan frit bruges, foreningen tænder den fast op hver lørdag.
Ny sauna med udsigt over vandet, terrasse og solplatform.
Vi har gratis internet adgang på pladsen.
Legepladsen er børnevenligt placeret midt i området, så børnene har god mulighed for at udfolde sig. Vi har en dejlig bålhytte med plads til mange, alle er velkomne til at slå sig ned, evt. lave mad eller bage snobrød og riste pølser, eller bare tænde bålet.
Vi har en dejlig strand med badebro, vandet er rent, her er der rig muligheder for badning, sejlads, surfing, fiskeri fra strand. I området er der mange naturskønne pletter som indbyder til cykel og vandreture.
Under menupunktet Naturisme, kan du downloade optagelsesblanket samt vores vedtægter.
Vores plads er tildelt 3 stjerner!
Se tyske gæsters hyldest-video af pladsen HER...
Hvis du finder fejl på vores sider, som vi bør rette, så skriv endelig til info@naturisme.dk |